Rosenhuset

Rosenhuset
I opgøret med historicismen ved århundredeskiftet blev Rosen optaget af l’art noveau og Arts & Crafts- arkitekturen, og som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget af denne stil, som i Danmark også kaldes Skønvirke. Rosenhuset er et af eksemplerne.
Rosen holdt af ornamenter og stod langt fra den tidligere funktionalismes puritanisme. Ved Landsudstillingen i Århus i 1909 viste han med sine udstillingsbygninger sit greb om helheden, sin sikre konstruktive sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af byggematerialer. I Rosenhuset er de markante virkninger opnået ved foreningen af blankmur, natursten, terrakotta, majolika, smedejern, messing og kobberbeklædning.
Rosenhuset indtager en markant position inden for dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900 med sin tunge og solide, kubiske krop i kombination med den sprudlende overflod af velbevarede, dekorative detaljer. Bygningen bærer overalt præg af et meget højt kvalitetsniveau i materialevalg samt høj kvalitet i den håndværksmæssige udførsel og detaljeringsgrad.

Restaureringen
Rosenhuset har undergået en grundig farvearkæologisk undersøgelse, som har bekræftet de skriftlige kilder, der har nævnt, at væggene i huset har været dekoreret med forskellige mønstre og farver. Disse bliver nu reetableret. Alle tekniske bliver installationer udskiftet, og de bliver i videst mulig omfang skjult bag bl.a. radiatorskjulere, som også reetableres.
På 1. sal genopfører vi skunkvægge, så rummene får deres oprindelige proportioner tilbage.
I hele bygningen fjernes en lang række nedhængte lofter og akustikplader. Retableringen af radiatorskjulere og skunkvægge udføres, så de i fremtiden vil være akustik regulerende.
De næsten 100 år gamle teglsten på taget er helt nedslidte og udskiftes til nye, der i farve og form er mage til de oprindelige.
Facaderne renses nænsomt for rester af humle og rådhusvin, som tidligere voksede op ad facaden.
Realea har købt vejarealet foran ejendommen. Her vil vi udforme en lille forplads, som skal kompensere for de dele af Tuborgs tidligere produktionsanlæg, der var med til at definere huset i området. Pladsen vil være med til at definere indkørselen til bygningen og til resten af Tuborg-området.
Ejendommen ventileres primært med naturlig ventilation.
Mange toiletter er meget velbevarede, og en stor del af restaureringen handler om at bevare disse rum, da de fortæller en historie om hierarkiet på en kontorarbejdsplads i 1913: Direktøren havde sit eget private wc med en håndvask på størrelse med et babybadekar, mens de ansatte havde mere ydmyge forhold.
Det er lykkedes Realea at tilbagekøbe alle møbler, der har stået på direktørens kontor. Disse har været opbevaret først hos Tuborg og sidenhen hos Carlsberg, som vi købte dem af. Tidligere ansatte i Carlsberg har hjulpet med at finde andre effekter, der stammer fra huset, så det nu er muligt at udføre kopier af noget af inventaret. Det vil være med til at understrege bygningens ganske særlige stemning.
Carlsbergs arkiv har en meget stor samling med historiske fotos af ejendommen. Takket være disse er det muligt at lave kopier af de gamle lamper, som har været en vigtig del af husets helhedsindtryk.
På grund af bygningens særlige disponering er der en stor udfordring i at brandsikre de enkelte etager. I et samarbejde med Gentofte kommune er det lykkes at føre sikkerheden op til en tidssvarende standart ved hjælp af en række tekniske installationer. På den måde bevares ejendommens fine rumlige sammenhænge.

Aktører
Totalrådgiver: Københavns Byggestyring
Restaureringsarkitekt: Bertelsen og Scheving
Ingeniør for elinstallationer: Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI I/S i samarbejde med Flintenborg El A/S
Ingeniør for VVS: Klaus Nielsen Rådgivende ingeniørfirma FRI I/S
Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab KS
Dansk erhvervsbyggeri
Adresse: Strandvejen 54, Hellerup
Arkitekt/bygherre: Anton Sophus Rosen
Stilart: Skønvirke
Status: Igangværende
Tuborgs imponerende administrationsbygning er opført i 1913 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen. Den indtager en markant position inden for dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900 med sin solide, kubiske krop i kombination med den sprudlende overflod af velbevarede, dekorative detaljer.







